Findes der noget bedre end at kunne tilbyde brugerne af din website en mere flydende og hurtigere oplevelse? Nej, vel? Forestil dig så, at de samtidig er upåvirket af, hvor de befinder sig geografisk. Sådan er det med brugen af CDN. Særligt hvis du ofte har meget trafik på din website, eller har en global målgruppe, kan CDN virkelig gøre en forskel for dig. CDN får ikke bare din website til at konvertere bedre – den placerer sig simpelthen også bedre i søgemaskinerne.
I dette indlæg vil jeg gøre dig klogere på, hvornår det virkelig vil give mening for dig at have installeret CDN på din website. Du vil samtidig få et indblik i, hvordan netop brugen af CDN, samtidig kan minimere risikoen for DDoS-angreb (Distributed Denial of Service).
Hvad er CDN?
Lad os få det på det rene: CDN er en forkortelse af Content Delivery Network. CDN fungerer som et globalt netværk af servere, der giver dig mulighed for at levere filer (lynhurtigt) til dine besøgende. Serverne er fordelt ud over hele kloden, og de er derfor optimeret til at levere indhold, uanset hvor de befinder sig. Når lydfiler, grafik og andet bliver hentet fra et CDN, har du en enorm ressourcestærk løsning, der sparer dig for at bruge en masse energi fra dit eget webhotel eller server.
CDN fungerer som dit eget webhotel, hvor du kan lægge dine filer. Forskellen er, at det går meget hurtigere, da serverne gemmer en kopi af alle dine filer. Der er altså ingen forskel på brugerne. De vil kun opleve hurtigere loadtider på din website. Alt i alt giver brugen af CDN en bedre brugeroplevelse, hvilket bør være endnu højere prioriteret med Google fornyede fokus på Core Web Vitals (Link til blogpost om ”Core Web Vitals”).
Der findes mange forskellige gode CDN-services, heriblandt eksempelvis BunnyCDN, Stackpath og Cloudflare. De forskellige services kan mere eller mindre det samme, og så er de forholdsvis lette at sætte op. Den helt store fordel ved eksempelvis Cloudflare er, at det forøger loadtiden på websitet. Derudover skiller CloudFlare sig ud med sit omfattende netværk af servere. Cloudflare har nemlig i alt 151 datacentre, som er fordelt på tværs af syv kontinenter. Med Cloudflare får du også andre fordele som:
- Hurtigere adgang til internettet
- Større stabilitet
- Spar dit webhotel for ressourcer
- Forbedret sikkerhed
Der er ingen tvivl om, at CDN kan forbedre din websites performance. Særligt hvis du arbejder med mange tunge filer eller har besøgende fra hele verden, er CDN et rigtig brugbart værktøj til at holde websiten konkurrencedygtig. Hvis du ikke er bevidst om, hvor dine besøgende egentlig kommer fra, kan du med fordel tage et grundigt kig i dine tal fra Google Analytics, CDP eller lignende. Hvis du har mange udenlandske besøgende, kan CDN indlæse din website hurtigere til dem, der ellers ville opleve en opbremsning på grund af afstanden til serveren.
Hvordan virker en CDN?
Inden du opsætter en CDN, skal du først indtaste, hvilken website som den skal håndtere. Herefter vil udbyderen af CDN’en finde frem til indholdet og opsætningen af din server, hvor den spejler systemet ind i et globalt servernetværk. Spejlingen er forbundet med din oprindelige server, hvilket er din garanti for, at der altid har adgang til en opdateret version på servernetværket. På den måde ligger din website ikke kun på én server, men på utallige servere over hele verden.
Lad mig forklare dig lidt mere om, hvordan CDN – med udgangspunkt i Cloudflare - virker samt hvorfor du skal bruge det for at forbedre din website.
1: Hurtigere adgang til internettet
Med Cloudflare kan du altid tilbyde hurtig adgang til internettet, da dit indhold bliver leveret fra en server, der er tæt på vedkommende. Med den rette hastighed og cachingindstillinger, kan du øge indlæsningshastigheden markant. Cloudflare er designet lige netop til at levere indhold hurtigt. Specielt hvis du arbejdet med et webhotel i den billigere ende, kan CDN forbedre oplevelsen for den besøgende.
2: Større stabilitet
Har du prøvet, at dit webhotel bliver lukket af din webhost? Det kan skyldes, hvis du eksempelvis arbejder med meget store filer, eller hvis du pludselig får rigtig mange besøgende på din website. Med CDN kan du undgå dette problem. Serverne i CDN er enormt kraftige, og de kan derfor klare store mængder af trafik. Hvis din webhost går ned, vil filerne stadig være på din CDN, så dine brugere fortsat dine bruge din side.
3: Spar dit webhotel for ressourcer
Filer kræver mange ressourcer. Når en besøgende henter eksempelvis en kode, billede eller lydfil ned fra din website, trækker det automatisk på ressourcerne hos dit webhotel. Med CDN kan du spare dit eget system for en masse kræfter. CDN kan nemlig håndtere dine filer, så de kan indlæses direkte derfra.
4: Forbedret sikkerhed
Sikkerhed er alfa og omega for din website. Selvom en CDN ikke direkte kan erstatte god sikkerhed på din side helt generelt, så kan den sørge for at holde trafik fra ondsindede robotter på lang afstand. Hvordan?
Sådan undgår du DDoS-angreb med CDN
Hvad er et DDoS-angreb? DDos - også kaldet Distributed Denial of Service er en angrebsmetode, som alle websiter kan blive ramt af. Det kan eksempelvis alle mailservere og firewalls sådan set også. Men hvis du oplevet, at du ikke har adgang til din website – ja, så kan det formentlig skyldes et DDoS-angreb. Angrebsmetoden går i sin enkelthed ud på at overbelaste serveren med forespørgsler på indhold, som den skal finde i arkivet.
Når du bruger CDN, spredes indholdet ud på mange forskellige servere, hvilket vanskeliggør DDoS. CDN har desuden den egenskab, at den kan lukke ned for forbindelsen til domænet, hvis den opfanger et angreb. Der er ingen tvivl om, at CDN vil få din website til at stå stærkere online. Den egentlige sikkerhed afhænger dog af, hvor meget du økonomisk investerer i din CDN.
Sidder du efter at have læst mit blogpost og tænker, at CDN måske kan være en god idé for din online forretning, og vil du gerne slippe for bekymringerne? Så lad os stå for hosting og drift af dine forretningskritiske WordPress-tjenester. Kontakt os allerede i dag, og hør mere om, hvordan vi kan sørge for maksimal sikkerhed og stabil drift af din website!
Få ro i maven med WP Drift™ Monitorering
Mange bureauer og hosting-udbyder siger, at de overvåger deres kunders website - men uden faktisk at gøre det.
WP Drift™ tilbyder at holde øje med dine systemer. Og du behøver ikke at være kunde hos os.
Er dine WordPress-side nede, kontakter WP Drift Supportcenter dig, så du hurtigst muligt kan kontakte din hosting-udbyder.